Hvad Er Kork Lavet Af?

Kork er lavet af bark fra træet korkeg. Kork, som vi kender det, er her den yderste del af barken på træet, som så skrælles af løbende hvert ottende eller tiende år. Der er dermed tale om en korkhøst. Det tager dog 25 år, før den første høst af kork er muligt.

Den kork der høstes kaldes for hunlig kort og er den bløde kork. Udover den ligger hanlig kork, der er hård og slår revner. Den er derfor ubrugeligt til de fleste ting, mens den blødere kork kan formes og anvendes til flere formål.

Korkproppen

De fleste kender kork fra korkproppen i vinflaskerne. Her har man i snart fem hundrede år anvendt korkpropper til at lukke og tætne åbningen på vinflaskerne. 

Korkproppen afløste her glasstopperen i vinflaskerne. Disse anvendes i dag primært i karafler. Brugen af korkpropper gjorde det dermed muligt at sælge og transportere vin i flasker fremfor i tønder.

Korkproppen har nemlig den store egenskab, at den lukker helt tæt og ikke lader vinen ilte eller ånde, når den er kommet i flasken. Det giver vinen en meget længere holdbarhed.

Det er dog ikke kun lutter guld og grønne skove med kork og korkpropperne. Hvis de ikke behandles korrekt, så kan de få vinen til at mugne eller smuldre, hvorefter vinen bliver fuld af kork og udrikkelig. 

I dag anvendes kork også til meget andet. Du kan blandt andet se anvendelsen af kork flere steder i hjemmet. Kork anvendes blandt andet til bordskånere og i enkelte tilfælde også til at lave gulve af.

Kork høstes især i Spanien og Portugal. I Portugal har korkegen status af nationaltræ, hvor der er omkring 2,2 millioner hektar korkskov fordelt over hele landet. Godt en tredjedel af al kork kommer fra Portugal. 

Image: Jumpstory
Relaterede indlæg