Hvad Står OSB For?

Du har med stor sandsynlighed set en OSB plade før, uden du nødvendigvis ved, at det er en OSB-plade. Pladerne er nemlig meget udbredte, men det er for det meste kun håndværkere og kendere, der rent faktisk ved, hvad pladen hedder og er. 

Hvad står OSB for? OSB står for Oriented Strand Board. Oriented Strand Board er en ret ny type af træplade. OSB blev udviklet i Canada tilbage i starten af 1980’erne, og blev primært brugt i forbindelse med byggeri. OSB består af 3 lag af aflange træspåner, der er limet sammen under både tryk og varme. 

OSB bliver i høj grad brugt til forskellige bærende konstruktioner, eksempelvis vægge, gulve og tag. På det seneste er flere og flere også begyndt at bruge OSB i forbindelse med dekorationer og indvendig vægbeklædning. Ofte bruges det for at give et råt og autentisk look, som er meget populært i disse tider. 

OSB er et relativt klimavenligt alternativ. OSB er nemlig som oftest produceret med forskellige typer af resttræ, der kommer fra træindustrien, heriblandt fra savværk, møbelproduktioner, vinduesproduktioner og lignende. 

Man udnytter altså alt træet, når man producerer de populære OSB træplader. På trods af, at pladerne består af trærester, så får man stadig en ensartet plade, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge.

Image: FWStudio, Pexels
Relaterede indlæg