Bæredygtigt sommerhus i naturens materialer

Et moderne hus skal ikke kun være smukt og funktionelt. Det skal også bidrage positivt til klimaet og vores planet. Derfor bruger vi materialer som er naturlige eller som ikke kræver stor forarbejdning. Vi bygger ikke i beton og minimerer brugen af stål, og stadig har vi skabt et hus, som er holdbart og vil overleve generationer. Vi tror, at du også vil elske at bo i et hus bygget med disse principper for øje.

Et Heartwood hus i træ og naturlige materialer sparer i gennemsnit 55 ton CO₂ i forhold til et hus bygget af beton og mursten. Det er det samme som en dansker udleder på 4 år eller hvad din bil ville udlede, hvis du kørte 9 gange rundt om jorden i den. Det er en klimaforbedring, der er til at føle på.

Et godt fundament

Heartwood huse står på et fundament celleglas, som er et nyt meget holdbart materiale, udviklet af genbrugsglas.

Bæredygtigt fundament af celleglas

Vores fundament er baseret på 100% genbrugsglas fra glasindustrien. Glasset opvarmes til det bliver flydende og gennemgår så en proces hvor materialet bobler op og størkner. Det skaber en ultra-let men stærk glasstruktur, der ligner granitsten. Hele fundamentet skabes med celleglas sten og vi får et underlag så stærkt, at en flok elefanter kan gå på det uden at ødelægge det. 

Aarhus er letbanens skinner lagt ovenpå celleglas, fordi det er et stærkt og holdbart fundament med lav klimapåvirkning. Dette har vi ladet os inspirere af til Heartwood husene.

– Rune Skjøldberg, Arkitekt Heartwood

Fundamentet er et innovativt og bæredygtigt alternativ til tradtionelle beton- og skruefundamenter og giver en stor besparelse i CO2

Fordele ved Heartwood celleglas-fundamentet:

  • Meget formstærkt og holdbart
  • Stor besparelse i CO2
  • 100% genbrugsglas
  • Høj varmeisolering
  • Fungerer som et naturligt dræn, som leder vandet bort fra huset
  • Optager ikke fugt og er derfor beskyttet mod råd.

Træ fra inderst til yderst

Alt vores træ kommer fra certificeret bæredygtigt skovbrug.

Træ er et fantastisk materiale fordi det under sin tilblivelse har absorberet store mængder Co2 og givet ilt tilbage til naturen og mennesker. Heartwoods huse er bygget af træ, fra inderst til yderst. 

  • Husets indre vægge består af massivt CLT, som er hele stykker af bæredygtigt limtræ med en fantastisk holdbarhed. Træet har en naturlig åndbarhed, som sikrer at fugten kommer ud mens varmen holdes inde. Uanset om du vælger at lade væggene indenfor stå i ren natur eller om du vælger den hvide ludbehandling, så giver huset dig en tæt forbindelse til naturen med synlig træstrukturer og årer.
  • Huset er isoleret med træfiber, som er et sundt alternativ til f.eks. glasuld og stenuld, der kan give luftvejsgener, både i byggefasen og når du bor i huset. Vores isolering er lavet af træ-restprodukter fra miljøvenligt skovbrug og hjælper både dig og huset med at ånde frisk luft.
  • Facaderne fås i sort og lyst træ, som er varmebehandlet og overfladebrændt efter en gammel japansk teknik, så det modstår brand, vand, skadedyr, råd og slid. Ud over at have en smuk og naturlig overflade, sikrer teknikken en lang levetid med en garanti på 30 år og kræver ingen løbende vedligeholdelse.

Planteliv på taget

Et sommerhus i de rette omgivelser bliver endnu smukkere og mere bæredygtigt med et tag af planter.

Vores huse kommer som standard med smukt og simpelt listedækket tagpap. Taget er klargjort til, at du kan få et tag af planter (sedum).

Ved at vælge sedumtag belastes miljøet og kloakkerne mindst muligt imod store mængder regnvand, ligesom det er med til at forlænge tagets levetid, da vegetationen beskytter mod vejr, vind og UV-stråler.

Udover at sedumtaget giver et utroligt smukt naturligt look, så er det også med til at opretholde og øge den biologiske mangfoldighed ved huset og i haven i form af insekter, fugle og smådyr.

Et sommerhus fra Heartwood forener nordisk designtradition med bæredygtighed – uden at gå på kompromis.
Du vælger selv hustype og sætter dit helt eget præg på udseende med vores online designer.
6 måneder senere står du med et af Danmarks mest smukke og bæredygtige sommerhuse.

Prøv nu, det koster ikke noget at drømme.