Designfilosofien bag Heartwood

Målet for os har været at forbinde design, funktionalitet og bæredygtighed og skabe smukke, sunde og klimavenlige huse, som vi selv har lyst til at bo i. Alt for ofte opleves bæredygtighed i byggeri, som noget der trækker ned i forhold til æstetikken. Vi tror på at æstetik kan kombineres med bæredygtighed, og vi synes resultatet taler for sig selv.

Sådan har vi designet Heartwood huset

Inspiration fra store danske boligarkitekter, japansk minimalisme og naturen.

Vores inspiration til Heartwood huset er hentet fra enfamiliehusets åbne planløsninger fra 1950’erne og de store danske arkitekter som Jørn Utzon, Erik Christian Sørensen, Haldor Gunnløgsson, Knud Friis og Mogens Lassen, som alle har bidraget til den danske funktionalisme.

Vi har arbejdet intenst med at skabe hjem, hvor rummene naturligt er forbundne. Vi har integreret gangarealer som en naturlig del af boligen, i stedet for at de kun fungerer som fordeling. Med store vinduespartier for enden af gangene, skaber vi lange kig gennem huset og fastholder en forbindelse til naturen. Skydedørene er det eneste, der indikerer opdeling af rum, og når de står åbne får det alle rummene til at flyde naturligt sammen. Når de er lukkede, opstår nye tættere og private zoner.

Huset har store gulv-til-loft vinduer, som i samspil med vores dynamiske skodder, skaber fantastiske lysindfald og udvisker grænsen mellem bolig og natur. Når vinduerne åbnes, forbindes udeliv og indeliv på nye spændende måder. Terrassen bliver en del af husets gulv og husets indre funktioner bliver en del af haven. Køkkenet bliver til et udekøkken.

Smukt design og bæredygtighed
går hånd i hånd

Vi har nøjsomt udvalgt alle materialer ud fra deres evne til at skabe naturlige og rene udtryk uden at gå på kompromis med klimaaftrykket.

Vores facadebeklædning af træ, som er behandlet med en gammel japansk teknik, hvor træet både varmebehandles og overfladebrændes. Det skaber et unikt og naturligt udtryk og gør træet meget holdbart og modstandsdygtigt overfor fugt, råd og skimmel. Den sorte farve er naturlig og behøver ikke maling. 

Husets fundamentet er lavet af celleglas, som er baseret på glas genbrugt fra industrien og størknet til hvad der ligner granitsten. Celleglas er et meget stærkt og holdbart materiale, som også kan genbruges, skulle huset en gang rives ned.

De store vinduer i Heartwood huset, trækker naturen ind og åbner huset op. Vores huse føles større end hvad de faktisk er, fordi overgangen mellem hvad der er inde og ude, er en vigtig del af designet.

Et bæredygtigt sommerhus behøver ikke være dyrt

Vores modulære byggessystem gør det nemmere at bygge hus – og det holder altid prisen nede.

Alle Heartwood huse er skabt på vores egenudviklede byggesystem, som både optimerer byggeprocessen, arbejdskraften og materialeforbruget. Der går typisk ikke mere end 3 dage fra vi er gået i gang til der står et råhus, hvor fundament, alle vægge, tag og vinduer er på plads. Du har et nøglefærdigt hus til overdragelse 5 måneder senere. Det kan mærkes positivt på både byggekreditten og den tid du selv kommer til at  bruge på projektet. Vi har gjort byggepladsen til en samleplads og optimerer ikke kun tiden, der tager at bygge, men også de mange involverede håndværkeres kommunikation og overdragelser. Vi har digitaliseret mange processer og du får altid fotodokumentation af fremskridt på byggepladsen.

Den effektivisering og optimering som vi har opnået i alle led af byggeriet gør, at vi kan levere markedets mest bæredygtige og smukke Heartwood huse til skarpe priser.

Et sommerhus fra Heartwood forener nordisk designtradition med bæredygtighed – uden at gå på kompromis.

Med vores online designer kan du skabe dit eget unikke hus
– helt efter dine personlige ønsker og behov.

Prøv det her – det koster ikke noget at drømme!